Inspiration:
Den korte udgave af en strategi for at få fat i skatten i Stilling Sø må være: 1) find skatten, 2) hæv den. Det lyder jo enkelt, men al erfaring viser at det ikke er helt så simpelt endda. Vi har selvfølgelig gransket tidligere skattejægeres forsøg på at finde skatten. Det er ikke så få der har forsøgt sig, og alle uden held. Hvis vi skal finde skatten må vi gribe det anderledes an. Vi må gøre noget de andre ikke har forsøgt, eller lede et sted de andre ikke har ledt. De fleste forsøg på søen har været kendetegnet ved et manglende eller meget kort forarbejde, og en masse fysisk aktivitet på søen i kort tid, hvorefter man har givet op.

Vi har gransket succesfulde skattejægeres historier, og har fundet ud af at, hvis man ser bort fra dem der har fundet en skat ved en tilfældighed, stort set alle har opnået deres succes ved at bruge oceaner af tid på deres forarbejde (granskning og planlægning). Det kan være en dum lille detalje i en logbog eller et brev der kan spare en for måneders eller års søgen. De har alle haft deres grej 100 % i orden, de har haft tålmodighed, nogle gange i årevis, og så har de kunnet holde tæt med de oplysninger der kunne føre dem til den skat de søgte.

Vi har læst bøger samt tidsskrifter, vi har søgt på Internettet og set film om skattejagt, og har fundet ud af at nogle faktisk lever af at jagte skatte rundt om på kloden, og lever godt af det, nogle endda rigtigt godt. Kunsten er selvfølgelig at finde den første skat, så kan man finansiere jagten på den næste. Man kan så få råd til mere og mere sofistikeret udstyr til en højere og højere pris. På vores side med links har vi henvist til et par af disse skattejægeres hjemmesider.

Hang til skattejagt kan på den anden side også føre til årevis af resultatløs søgen, og kan i værste fald føre til en guldfeber der ofte ender i overmod eller uvenskab med ens partnere. Der er talrige eksempler på folk der har brugt store dele af deres liv på at søge efter en skat som de aldrig fandt. Mange har mistet livet, da skattejagt ofte foregår farlige steder som i f.eks. huler og grotter, eller under havets overflade i faldefærdige vrag. Mange er også blevet dræbt af deres partnere (så er der jo en mindre at dele med).

Der er til gengæld ingen tvivl om at der stadig findes mange skatte der er værd at jagte. Der forliste mange af de galeoner der skulle sejle Inka-guld fra Amerika til Spanien i 1500 og 1600 tallet. Nogle af dem er fundet af dygtige og ihærdige skattejægere, men der ligger stadig nogle på bunden og venter på at en skattejæger kommer på sporet af dem. Nogle af de mest kendte skatte der endnu ikke er fundet, må være skatten på Cocos øen i Stillehavet, hvor der skal være begravet en sørøverskat, og skatten på Oak Island, hvor øen i dag er gennemgravet så den ligner en schweizerost. Der findes dog også mange rygter om skatte på vore breddegrader. Det drejer sig ofte om krigsbytte, f.eks. nazi guld eller lignende.

Vi har som sagt valgt at kaste os over sagnet om skatten i Stilling Sø. Der er kun et stort problem forbundet med eftersøgningen af denne skat, og det er at vi ikke kan være sikre på om den eksisterer. Der er ingen konkrete vidnesbyrd der kan bevise dens eksistens. Vi håber selvfølgelig på at finde et eller andet i et gammelt arkiv, eller ligefrem gøre et fund i søen der kan bevise skattens eksistens.

I den tid vi har arbejdet med dette skatteprojekt, både teoretisk og praktisk, har vi opnået en indsigt i hvad der er nødvendigt for at opnå succes i en skattejagt. Mangler man en oplysning kan man lede et forkert sted i dagevis. Sprænger der en sikring, har man brugt den forkerte lim eller det forkerte snor, har men glemt at checke vejrudsigten, så kan en hel dag hurtigt gå tabt.

På baggrund af vores erfaringer, har vi skrevet skattejægerens 10 bud: Her 

 

Strategi:
Det første år har vi tilbragt med at samle alle de oplysninger som det overhovedet har været muligt at skaffe om skatten i Stilling Sø. Ud over at have gennemlæst et hav af artikler om emnet, har vi også talt med tidligere skattejægere samt med ældre folk på egnen, der har vidst noget om emnet. Vi har haft fat i Rigsarkivet, og vi har støvet rundt i gamle sagn i bøger helt tilbage til 1870èrne, nogle endda med gotisk skrift. Det har ikke altid været nemt at opspore de rette folk, bøger eller artikler, men der er dog til sidst begyndt at tegne sig et billede af hvad vi har haft med at gøre.

I den samme periode har vi planlagt hvad vi ville få brug for af grej for at kunne udføre en reel skattesøgning på søbunden. De mørke vinteraftener er så gået med at bygge grej, granske og tegne kort, samt programmere GPS navigator osv. Det har selvfølgelig krævet en del møder og samarbejde at nå frem til en endelig strategi for skattesøgningen. Vi har også været ude og måle op i landskabet omkring søen. Der er mange måder at gribe en sådan skattesøgning an på. Jan Uhre valgte at dele skattelinien op i cirkler, vi har valgt at dele hele den vestlige ende af søen op i 4 kvadranter, der så igen er opdelt i kvadratiske søgefelter.

Kvadranter:
Hele søgeområdet deles op i 4 kvadranter, lavet af 2 linier der danner et kryds igennem søen. der bliver således en NØ, NW, SØ og SW kvadrant. Krydset består af en længdegrad og en breddegrad der skærer hinanden. Dette punkt udvælges som det navigationsmæssige nulpunkt for vores skattesøgning. Dette punkt vil herefter være reference for alle vore målinger i alle felter. Linierne er valgt, så de rammer et lige tal på decimaler i kortet og i navigatoren.

Breddegraden for nulpunkt er valgt til: N 56°03.700'

Længdegraden for nulpunkt er valgt til: E 010°00.000'

Det bemærkes at de 2 første tal er grader og minutter (60 delt) mens det sidste trecifrede tal er tusindedele bueminutter. Der benyttes det sædvanlige WGS84 datum. Koordinaterne specificerer et punkt med en nøjagtighed, der svarer til ca. 2 meter i N-S retning, og ca. 1 meter i Ø-V retning. GPS'en udmåler
punkterne med en nøjagtighed på ned til ca. 3-6 meter.

 

Søgefelter:
Et søgefelt er 100 X 100 meter (10.000 kvm.) hvilket er det mindste offset GPS`en kan arbejde med. Det består af 4 GPS positioner (waypoints). Hvert waypoint har en længde og en breddegrad og vi har valgt at navngive det efter det nederste venstre hjørne (referencehjørnet) i det felt som punktet befinder sig i.

 

Søgegitter:
Søgefelterne sættes sammen som et gitter af waypoints. Gitteret lægges ud over søkortet, så de steder vi ønsker at afsøge er fuldt dækket af gitteret.

 

Indkodning:
Gitteret kodes ind i GPSen på følgende måde:

1) Først vælges positionen (nulpunkt) ud fra ovenstående position.

2) Felterne NW kvadrant laves med 100, 200, 300 meters offset i vestlig (270 grader) og derefter i nordlig retning (0 grader) langs nulpunkt linierne. Nu er rammen lavet i 2 sider. Resten laves ved at stille sig i bundliniens punkter og fylde ud mod nord.

3) Felterne i de andre kvadranter udfyldes på lignende vis med udgangspunkt i nulpunkt linierne.

Hele ovenstående indkodningsmetode er understøttet af GPSens software, og alle punkter vil være gemt med navn samt længde og breddegrad. Vi har kun indkodet de søgefelter vi tror mest på til at begynde med. Dette også for at få plads til at indkode evt. fundpositioner i GPS´ens hukommelse.

 

"GO TO" funktionen:
GPSen har en "GO TO" funktion, der kan lede os til et af de indkodede punkter efter eget valg, og ramme indenfor ret få meter. Når et felt skal afsøges lægges der 4 bøjer ud. En i hvert hjørne af søgefeltet, startende med referencehjørnet. GPSen finder nemt det indkodede sted indenfor ret få meter.

 

Indkodning af fund:
Når vi (forhåbentlig) finder noget interessant på søbunden med enten ekkolod, metaldetektor, web-kamera, vandkikkert eller ved dykning, kan vi med det samme ved et tryk på en knap, gemme positionen i GPSen. Vi har valgt at navngive fundene i GPSen efter hvilket felt og hvilken metode de er fundet med. Dernæst følger et fortløbende nummer for hver findemetode.

Fund med ekkolod navngives EK: Eks: A1EK01
Fund med metaldetektor navngives ME: Eks: A1ME01
Fund med webcam navngives WE: Eks: A1WE01
Fund med vandkikkert navngives VA: Eks: A1VA01
Fund ved dykning navngives DY: Eks: A1DY01
resultat af bundundersøgelse: BU: Eks: A1BU01

I GPSens waypoint liste kan vi derefter se hvor mange og hvilke typer fund der er gjort i hvert søgefelt. Det er også muligt at ændre navnet (F.eks. fra EK til DY) på et waypoint hvis man f.eks. har fundet et ekkolod signal og senere får fundet bekræftet af et web-kamera eller ved en dykning. Herunder er der et par eksempler på en sådan waypoint liste:

Eks. for felt A1:
A1DY01
A1EK01
A1EK02
A1EK03 (Ekkolod fund nr. 3 i søgefelt A1)
A1ME01 (Metaldetektorfund nr.1 i søgefelt A1)
A1WE01
A1WE02

Efter at have været på vandet og arbejde, kan vi altså når vi kommer hjem, se i GPSen hvad vi har registreret samt koordinaterne derpå. Dette kan vi så plotte ind på en A4 side der repræsenterer et bestemt søgefelt med længde og bredde grader. Dertil kan vi udfylde en waypointliste og skrive en side med mere detaljerede oplysninger om hvert fund. Vi kan bruge digitalkameraets diktafonfunktion til at kommentere hvert fund på søen. Dette vil lette arbejdet når vi kommer hjem og skal registrere fundene i et felt. På søen benyttes et hvidt skrivebræt med oplysninger på, som vi kan filme før webkameraet går til bunden. Vi ved så hvor og hvornår video optagelserne på bunden har fundet sted.

 

Metode:
En tur på søen starter med at sejle ud i det udvalgte søgefelt og sætte bøjer overalt hvor der er et udslag på ekkoloddet. Vi sejler så rundt til de forskellige bøjer og sænker web kameraet ned for at se på skærmen hvad det er der ligger på søbunden. Samtidig har vi så den indbyggede videomaskine tændt. Vi kan så tage hjem og digitalisere filmen og gå alle optagelserne efter i detaljer. Finder vi noget der kan have noget med skatten at gøre, har vi også mulighed for at nedsænke metaldetektoren for at undersøge om objektet indeholder metal. Metoden er grundig og derfor også tidskrævende. Med den dårlige sigtbarhed i søen kan selv store objekter være svære at få øje på, endsige at genfinde. Derfor må vi påregne at det godt kan komme til at tage flere sæsoner at afsøge de felter som vi tror på kan gemme Chr. IV`s gamle krigskasse.

 

Log:
Efter hver tur skrives en log over hvilke observationer og evt. fund vi har gjort på den pågældende tur. Her noteres også hvilke problemer der har været, samt hvad der bør være lavet af til rettelser inden næste tur.

 

                            © krigskassen.dk