Forsøg:
Lige siden de tidligst nedskrevne sagn, er der vidnesbyrd der fortæller, at man har forsøgt at finde og hæve skatten. Der findes gennem tiden utallige beretninger om skattejægere der har forsøgt at finde skatten i Stilling Sø. I sagnene fra sidst i 1800 tallet har vi fundet følgende:

"Et par somre var der en grumme snak om at få skatten op. En, der hed Frederik Møller, pønsede på at tage den op ved et dykkerapparat, men den er ikke kommen op endnu".

I et andet sagn står der:
"De har ogsaa prøvet paa at tage Skatten op af Søen, og der blev hentet en Dykker, som skulde gjøre Forsøg på at finde Kisten. Han mødte med sine Redskaber og kom derned, men fandt kun et Kjævle Træ som han fik halet op".

Kommentar:
Disse to udsagn kommer fra to uafhængige kilder. Noget kunne dog tyde på at der kan være tale om en og samme dykker. Udstyret der sandsynligvis har bestået af en tung dykkerhjelm, dragt samt blysko, kommer til Danmark omkring midt i 1800 tallet. Man må derfor formode at det omtalte forsøg har fundet sted engang mellem 1860 - 1890. Før den tid har man ikke haft nogen muligheder for at komme til bunden på dybt vand overhovedet. Eftersøgningsmetoden må dog have været ekstrem tung, besværlig og ineffektiv på søens bløde og grumsede bund.
Dykkerforsøgene omtalt i sagnene kan også hænge sammen med en oplysning i Johs. Therkelsens artikel i Skanderborg Amtsavis fra d. 31. jan. 1940, der omtaler 3 gårdmænd fra Fregerslev der har hyret 2 Århusianske dykkere i 1860.

I Johs. Therkelsens novelle fra 1929, står der at kongen efter krigen (ca. 1645) skulle have gjort forsøg på at tage kisten op ved hjælp af tunge vod der blev slæbt på kryds og tværs af søens bund, men der fandtes intet. Andetsteds har vi fundet at der skulle findes en regning i rigsarkivet på et jernvod som Chr. 4. skulle have ladet fremstille. Vores egen henvendelse til rigsarkivet har ikke ført til fundet af nogen regning. Undersøgelsen af kongens regnskaber i forbindelse med transport af krigskassen, tab af kistens indhold og evt. fremstilling af et jernvod, er grundigt behandlet af Aage Skjelborg i artiklen "Krigskassen i Stilling Sø" (studier i et mindesagn) i Århus Stifts årbog fra 1963 (se litteraturliste).

I noget slægtsforskningsmateriale har vi fundet, at en dreng (Anders Kristen Sørensen f. 1877) første gang hørte om skatten da en vejinspektør Møller fiskede i søen efter den kongelige krigskasse.

Færgemand på stilling sø, Henrik Løwe, skulle også have ledt efter skatten. Vi ved dog ikke helt hvornår eller hvordan denne eftersøgning skulle have fundet sted. 

I 1935 forsøgte den kendte Københavnske journalist Tage Heft (født 1899) sin lykke i søen, da han med store bekostninger engagerede en dykker fra Århus. Tage Heft fik heller ikke fat i de rare Joachimsdalere.

I årene op til 1940 forsøgte skorstensfejermester Olsen at finde skatten. Olsen afsøgte søen systematisk ved at trawle den igennem med lange søgere. Han fandt intet. Skorstensfejeren havde ellers en ejendommelig evne til at finde forsvundne ting i Horsens fjord og havn.

Nu kommer vi frem til 1954, hvor vi første gang hører om ingeniør Jan Uhres forsøg på at finde skatten. Jan Uhre var en eventyrer, der befandt sig godt i medierne. Han har skrevet flere bøger og har bl.a. dykket på vrag i middelhavet. Han hører formentlig første gang om skatten i Aarhus Stiftstidende d. 4. juli 1954. Avisen kørte på det tidspunkt en serie hver søndag som hed: Jyllands færgesteder. Denne artikel handlede om det daværende færgested ved Stilling sø, hvor Nold så også fortalte om skatten. I dagene efter dukkede der nu flere artikler op om skatten i Stilling Sø, og allerede d.20. juli på side 1 står der: "Frømænd på jagt efter Christian den 4. guld". Der har således ikke været mange dage til undersøgelser og forberedelser. Jan Uhre og hans assistent arbejder i flere dage under stor mediebevågenhed på søen. De delte skattelinien op i cirkler. Med sig har han sin røde dykkervogn samt en metaldetektor (frekvensapparat), der skal kunne spore skatten på søens bund. Det eneste de finder er et tøndebånd, muligvis fra et brændevinsanker, der sætter tanker i gang om at skatten kan være nedsænket i træfustager. Jan Uhre søgte på en linie mellem Stilling kirke og den vestligste gård i gram, 120m (ca. 200 Alen) fra kirkesiden. Det sidste man hører om forsøget er fra d. 21. sept. på side 1: "Skatten i Stilling Sø gemmer sig". Jan Uhre udtaler her, at det ikke kan nytte med nye eftersøgninger medmindre der dukker nye sagnoplysninger op i sagen. Vi er i besiddelse af oplysninger der kunne tyde på at Jan Uhre har ledt det forkerte sted. Nogle af artiklerne fra 1954 er lagt ud på Internettet: Se links.

Kilde: Aarhus Stiftstidende 1954

 

D. 16.4.1956 fremkommer en artikel i Roskilde Dagblad, hvor det fremgår at 4 unge Roskilde frømænd har dannet en forskningsgruppe. De har i påsken i1956 dykket på et 600 år gammelt vrag i Roskilde fjord. De vil også forsøge at finde guldet i Stilling sø, og vil i denne forbindelse bruge frekvenssøger i deres skattejagt. Disse unge mænd er uden tvivl blevet inspireret af Jan Uhres forsøg 2 år forinden. De kommer i denne eftersøgning ikke nærmere på sandheden om skatten i Stilling Sø. I samme artikel fremgår det, at en skorstensfejer i sin tid skulle have sejlet ud på søen hver sommer og have siddet i dagevis og rodet i søbunden med en stang. Umiddelbart en ret umulig opgave.

Kilde: Roskilde Dagblad 1956

 

Vi har selv talt med en mand i Stilling (smeden / kræmmeren) som har trukket vod med net eller en form for slæbevod efter en båd på hele Stilling Sø arealet. Søen skulle være blevet delt op i spor, afgrænset af 4 bøjer. Eftersøgningen skulle have varet i flere år, og have fundet sted fra ca. midt i 1950èrne til engang først eller midt i 1960èrne. Han har også kendskab til vandstandssænkningen i 1930èrne, og mener at der derfor er en chance for at skatten i dag kan befinde sig på land. Han har også kendskab til at der næsten hvert år i 40èrne og 50èrne har været forsøg på at finde skatten. Hans egen eftersøgning resulterede kun i opsamling af affald, cykelstel osv.

I 1969 skulle en civilingeniør Keld Karlsmose have forsøgt at opspore skatten ved at måle søvandets guldindhold flere forskellige steder i søen. Stedet med det højeste indhold af guld skulle således være tættest på kisten. Han havde dog intet held med sit forehavende.

I 1974 gjorde 4 dykkere forsøg på at finde skatten. De svømmede rundt på søens bund i ugevis uden at finde noget. De lod sig til sidst slå ud af det tykke dyndlag og det forurenede vand, der gav den ene af dykkerne blodforgiftning.

De to ovenstående forsøg er beskrevet i Klaus Aarsleff`s bog mysteriet om de skjulte skatte.

I 2006 eller 2007 har en gruppe der søger parallelt med os, fået hjælp af et professionelt dykkerfirma til at afsøge søbunden med protonmagnetometer og Sub Bottom Profiler. De fandt, som os andre, for meget metal i søen, til at afsøgningen var brugbar. Med disse instrumenter er en ny æra i skattesøgningen gået i gang. Fra nu af må vi sande, at skatten sikkert kun kan findes med moderne følsomme elektroniske instrumenter.


Vores beslutning:
Mange har forsøgt at finde skatten. Sikkert også flere end dem der beskrives her. Meget er sikkert foregået i yderste hemmelighed og er aldrig kommet for en dag. Vi synes at sagnet om skatten i Stilling sø er så interessant og så hårdnakket et sagn på egnen, at vi mener at det må være et forsøg værd at prøve endnu en gang. Vi har kendt til sagnet i lidt over 10 år, og har ofte talt om at gøre forsøget. I 2003 begyndte vi så at lægge planer, og undersøge alt hvad der fandtes omkring skatten. Vi har bygget udstyr, lagt strategier og tegnet kort, og i 2004 startede vi så eftersøgningen. Vores formål er at finde ud af om skatten virkelig findes, eller der blot er tale om et gammelt sagn der er blevet til en god vandrehistorie. Indtil nu har vores skattejagt givet os en spændende hobby, der har ført til alt lige fra granskning i gamle sagn, udvikling af grej og fremstilling af undervandsvideo, til spændende timer på søen i selskab med arkæologidykkere fra Moesgaard Forhistoriske Museum. Ydermere har vi med vores udstyr, gjort flere interessante fund i søen. Det skal i denne forbindelse heller ikke være nogen hemmelighed at vores beslutning om at forsøge at finde skatten i Stilling Sø har medført, en for os, overraskende stor mediebevågenhed. Vi er blevet kontaktet af mange journalister fra både aviser, blade samt tv, der har spurgt os om vi vil medvirke i deres produktioner.



                            ©
krigskassen.dk