De oprindelige sagn om skatten i Stilling Sø fremkommer ad mundtlig vej op gennem tiden. De kan spores tilbage til engang ned i 1700 tallet. Mellem 1891 og 1895 opsamler og nedskriver folkemindesamleren Evald Tang Kristensen nogle af disse vandresagn, efter at have været i kontakt med nogle såkaldte meddelere i landsbysamfundene i egnen omkring Stilling. De første sagn udkommer i en bog sammen med sagn fra andre egne af landet i 1895. De sidste udkommer først i 1931 efter hans død.

De fleste af sagnene har vi fundet efter henvisninger fra andet materiale, især fra 1960èrne. Et par af sagnene har der ikke været henvisninger til nogen steder. Dem har vi fundet ved granskning i disse to bøgers utallige sagn og beskrivelser. Bogen fra 1895 var ikke let at opspore. Den fandt vi til sidst i et for længst glemt papkassearkiv, som biblioteket havde placeret i en kælder et sted i Viby. Bogen havde ligget urørt i tæt på et halvt århundrede. Især et af sagnene giver os anledning til at tro at det sted man har ledt (200 alen fra land på kirkesiden) er forkert.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi tror mere på placeringen der er angivet i disse sagn, end på den placering der senere er kommet frem fra 1932 og fremad. Al erfaring fra andre skattesøgninger vi har læst om, viser at dem der følger de oplysninger der ligger tættest på den oprindelige kilde, også har haft mest succes med deres skattesøgning.

 

© krigskassen.dk

 

Sagn om Stilling / Solbjerg Sø:

Danske sagn 3 gl. rk. af Evald Tang Kristensen

Udgivet i 1895 

SKATTE I SØER OG ÅER:

2269.   I Stilling sø ligger en skat. De mener jo, det er guld og sølv fra Skanderborg slot, der er lagt ned der, en gang, den var belejret. De siger, at man kan se det i rigtigt klart vejr fra land af. Det skal være sat på en vogn, og den har de så rulleret ned i søen fra banken. Andre siger, at det var en krigskasse. Ved at kolpe eller hugge knuder har de fanget hjulfælg på det sted, hvor de mener, at vognen er løben ud. Et par somre var der en grumme snak om at få skatten op. En der hed Frederik Møller, pønsede på at tage den op ved et dykkerapparat, men den er ikke kommen op endnu. 

                      JENS BÆK OG MIKKEL HANSEN, LILLE-TÅNING. 

 

2431.  I den vestre ende af Solbjærg sø skal ligge en krigskasse. Den ligger i linjen mellem Gram by og Stilling kirke. 

                      LÆRER HOVGÅRD. 

 

SUNKNE KIRKER M. M.: 

740.  Stilling sø ligger der en kirke på bunden af. I stille vejr kan en se murerne, og der ligger en stor skat der nede i en jærnbeslået kiste. De Svolbjærg folk var sejlede ud med to både efter at ville have den, og de havde ladet dem slå hager ved smeden, som de kunde slå i, og de havde også fået kisten lige til kanten af begge bådene og var ved at sejle ind til land med den. Men idet de kommer derind, så forekommer det dem, som deres by står i lys lue, og så gav de slip på kisten, og den gik til bunds igjen.

Den kirke var sunken for en præstes skyld, der var så ugudelig, og under messen var det, kirken gik under med ham. 

                             PEDER JOHANSEN, MOS SØ. 

 

Sagn om Stilling / Solbjerg Sø:

Danske sagn ny række 3 af Evald Tang Kristensen

Udgivet i 1931
 

1345.  Folk har fortalt, at der er sat en Kiste fuld af Penge ned i Stilling Sø omme ved Gram-Siden. Den skal være sat ned i ufredstid, og den samme Gang blev der gravet et Sølvtaffel ned i Marselis-borg Skov. Som et Mærke var der oven over bleven lagt en Sten, hvorpaa der var indhugget en Hestesko. Mange har forsøgt at finde Stedet og Stenen, men hidtil har det været forgjæves. De har ogsaa prøvet paa at tage Skatten op af Søen, og der blev hentet en Dykker, som skulde gjøre Forsøg paa at finde Kisten. Han mødte med sine Redskaber og kom der ned, men fandt kun et Kjælve Træ, som han fik halet op.

Rasmine Kirkegaard, Jegsen. Stilling S., Hjelmslev H.; Viby S., Ning H.
 

421.  Der ligger en Kirke paa Bunden af Solbjærg Sø, den er bleven begravet af Vandet. Det er et Par hundrede Alen fra Land paa en Dybde af en 27, 28 Alen Vand. I klart Vejr kan de se den endnu. Flere Ting, der hørte til Kirken, er siden fisket op. Saadan er Døbefonten ogsaa bleven samlet op og staar her nede i en Gaard paa Solbjærg Mark, øst for Søen.

Martin Hald, Vitved (Ask Højskole) Tiset S., Ning H. 

 

Kommentar:
Dette sagn (421) har vi selv fundet i bogen. Det er ikke nævnt med kilde i andet materiale omkring Stilling Sø. Her fremkommer til gengæld de 200 alen fra land, der er nævnt flere steder, og som vi ikke vidste hvor stammede fra. Der står endda "et par hundrede Alen" som jo ikke er så præcis en angivelse som tallet 200. Kan den opfiskede døbefont mon være det ene af de to pyntefade der er fundet i søen i 1860érne? Der er nemlig kun et fad på museet i København, og findes fadet mon stadig på en gård i Solbjerg?

Det mest interessante er imidlertid at dette sagn kun er om en sunken kirke og ikke om skatten. Man har altså fejlagtigt på et tidspunkt fået sammenblandet disse sagn (Johannes Therkelsens artikler fra 1932?). Dette har bevirket at Jan Uhre (i1954) og mange andre skattejægere, efter vores mening har dykket efter en dynge murbrokker i stedet for skatten i Stilling Sø.

 

                            © krigskassen.dk