Før i tiden: 

I Johs. Therkelsens novelle Kongen og bondepigen fra 1929 beskrives Stilling sø som en skøn klarvandet og fiskerig sø omgivet af grønne skove. Han nævner grundene i søen med navne som "Amerika" og "Sofaen" og at der overalt er en vidunderlig smuk natur. Han beskriver at man på en god dag godt kan være heldig at fange en rygsæk fuld af gode Aborrer, og at der findes megen grøde ved rørene (sivene). Søen beskrives som venlig og smilende, men til tider kan den godt vise sit vrede ansigt. På grund af de stejle brinker og dybe slugter langs søens sider, kan der godt opstå farlige kastevinde som man skal tage sig i agt for hvis man færdes på søen i båd.

 

Therkelsen beretter at søen strækker sig næsten en dansk mils længde mellem Stilling og Solbjerg, samt at et sagn fortæller at søen tidligere har haft sit leje i Jeksendalen engang i det 11. århundrede. Søen i Jeksen skulle være brudt gennem en bakke nord for Stilling, det såkaldte Fuglebæk. Der skulle desuden have ligget en kirke over mod Solbjerg siden, hvor søen nu har sit leje. Kirken skulle altså ligge på søens bund i dag. Endelig beretter han at en fisker med et par års mellemrum, skulle have trukket et par messingfade op af søen med sit vaad. Historien med de to messingfade skulle være god nok. Det bekræftes i Aage Skjelborgs afhandling i Aarhus Stifts årbog fra 1963, hvor det ene pyntefad af messing med tværmål på 39 cm. (Nurnberger-arbejde fra renæssancen) er beskrevet samt vist på et foto fra nationalmuseet i Frederik VII´s samling, hvor det skulle befinde sig i dag. Fadene skulle være fisket op af søen i hhv. 1860 og 1862. Hvor det andet fad befinder sig vides ikke. I Aarhus stiftstidende 21. juli 1954 har vi fundet at færgemand Schandorff Johansen skulle have fundet en oldtidsbåd i søen. Den skulle have stået udstillet på et lille privat museum hos bagermester Schultz i Solbjerg. Der har på søen været en færgeoverfart, der skulle lette transporten mellem Vitved og Hørning. Færgeoverfarten lå på søens smalleste sted. Sejladsen ophørte engang i halvtredserne.

 

I forbindelse med Jan Uhres skattejagt i 1954, beskriver hans førsteassistent, den 21årige dykker Jørgen Petersen, søens dybeste sted på skattelinien til omkring 20 meter. Dette er ensbetydende med fuldstændigt mørke. (De 20 meters dybde må siges at være noget af en overdrivelse, da det dybeste sted i denne ende af søen maksimalt når ned til 12 meters dybde, og på skattelinien ned til ca. 9 m). Vandet beskrives som forholdsvist uklart på grund af den kraftige plantevækst på bunden. Efter det første orienterende dyk kunne Jørgen Petersen melde om buldrende mørke og en meget ubehagelig kulde. Der fandtes ikke andet end slam og rådden plantevækst på bunden.

 

Kilde: Aarhus Stiftstidende 1954

 

 

 

I dag: 

Stilling Sø og dens tilstand er i dag detaljeret beskrevet i Århus Amts offentliggjorte rapport (pjece): Stilling-Solbjerg Sø som kan findes på Internettet (se Links). Søen opgives til at have et areal på 366 hektar, en volumen på 29,4 mill. kubikmeter vand, samt en gennemsnitsdybde på 8,1 m. Søens dybeste sted angives til at være 18,7 m, og vandspejlet ligger 50 m over havets overflade. Søen er 7 km lang. Der strømmer vand til søen fra kilder, dræn og bække fra både nord og syd. Vandtilstrømningen til søen er ringe, hvilket giver en langsom vandudskiftning. Afløb fra søen sker gennem Århus Å, via bl.a. Brabrand Sø til Århus Bugt. Her står der også at søens vandstand blev sænket med ca. 1,5 m i slutningen af 1930èrne, for at inddrive mere agerland.

 

Der har været en stor forureningspåvirkning af søen i de sidste 50 år pga. kloakering og en mere intensiv dyrkning af søens opland. Tilførslen af spildevand er dog bremset i de sidste 20 - 30 år. Stilling sø har i sin tid været en klarvandet sø med en sigtdybde på ca. 4 meter. Dengang voksede der vandplanter ud til en dybde af 8-10 m. I dag ser det noget anderledes ud. I forbindelse med skattesøgning er sigtdybden selvsagt ret afgørende. Om sommeren er der en ret voldsom algeopblomstring, og søens sigtbarhed svinger hen over året fra ca. 3 m i vintermånederne til ca. 1 m i august og september. Vandplanter vokser i dag kun sparsomt på meget lavt vand. Fiskebestanden i stilling Sø er i dag domineret af skaller og brasen, på bekostning af søens rovfisk som aborre, gedde og sandart. En privat forening (Stilling-Solbjerg Sø`s venner) udsætter ørreder og ål i søen.

 

 

Vores egen oplevelse af søen er, at vi i forårsmånederne har en sigtbarhed der gør det muligt at filme med vores webkamera på ned til ca.6 m dybde uden lyssætning. Senere hen på sommeren bliver der pga. algevæksten så mørkt på denne dybde at projektør i forbindelse med filmning af bunden bliver nødvendig. Ude på 10 m dybde er der fuldstændig bulder mørkt. Mange har spurgt os hvor tykt et dyndlag vi støder på når vi undersøger ting på bunden. På lavt vand og på søens undersøiske skrænter er dyndlaget meget tyndt. Her ligger der kun rådne kviste og blade, og sten og muslingeskaller stikker op af sandbunden. Fra 5-6 m dybde forøges dyndlaget langsomt, og på 8 m dybde kan tykkelsen ikke længere bestemmes. Dyndlaget er dog ikke tykkere end at vi har lokaliseret træstykker der stikker op af bunden på ned til ca. 7 m dybde. Der er selvfølgelig en mulighed for at skatten kan være sunket et stykke ned i dette lag af dynd. Ved bestemte vindretninger kan vinden blive så strid, så sejladsen uden motor i vores gummibåd bliver umulig.

 

 

 

© krigskassen.dk