Skatten:
Skatten i Stilling Sø har været omtalt og diskuteret blandt folk på Stilling egnen helt tilbage til engang i1700 tallet. Det forlyder i folkemunde at en stor skat, en krigskasse af en slags, skal være dumpet i søen engang i ufredstid. Endvidere forlyder det fra flere kanter at episoden skulle have fundet sted i forbindelse med Chr. IV´s krig imod svenskerne i vinteren 1643 - 1644. I noget af det tidligste skriftlige materiale fra sidst i 1800 tallet, står der ikke noget om en bestemt krig, men blot at episoden skulle have fundet sted under en belejringstilstand af Skanderborg slot.

Der findes bl.a. en drabelig historie fra 1929 om hvordan kongens soldater, under en belejring af Skanderborg slot, skulle bringe krigskassen med lejesoldaternes sold, i sikkerhed i Århus. Krigskassen blev fragtet på en slæde trukket af heste, og med svenskerne i hælene gik det over stok og sten, indtil slæden gik i stykker og måtte repareres i al hast. Jagten endte ved Stilling Sø, hvor de danske soldater så sig nødsaget til at trække slæden med kisten ud på isen, hugge hul, og lade kisten med sit kostbare indhold gå til bunds i søen. Under episoden skulle flere soldater være blevet såret under svenskernes beskydning. En enkelt døde nogle dage efter af sine sår. Senere, efter krigen, skulle kongen have forsøgt at få kisten op ved at lade sine mænd fiske i søen efter den med et jernvod, uden dog at få fat i den igen. Der er så vidt vides aldrig nogen der har fundet skatten. Hvis den eksisterer, skulle den stadig ligge på bunden af søen den dag i dag.

Dette er blot en af de mange beretninger der verserer omkring den formodede skat i stilling sø. Virkeligheden er, at ingen rigtigt ved hvad der er gået for sig på stedet, og hvad det er, der egentlig ligger til grund for denne, i sognet, så hårdnakkede historie. Er det bare en vandrehistorie, eller er der virkelig lagt kostbarheder ned på bunden af søen?

 

Indhold:
Hvad består så denne skat i Stilling Sø så egentlig af?

I de tidligste skriftlige kilder, opsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen i 1891 og udgivet i 1895 og 1930, står der at skatten skal være nedsat i en jernbeslået kiste eller en krigskasse, og bestå af guld og sølv fra Skanderborg slot.

I Johs. Therkelsens novelle, Kongen og bondepigen fra 1929, fremgår det at skatten skulle bestå af gulddukater og Joachimsdalere (sølv), til en værdi af op imod 70.000 Kr.

I en avisartikel fra Horsens Folkeblad 25. november 1940 skrevet af Johs. Therkelsen, påstås det at Chr. den 4. skulle have 3 sådanne krigskasser, svært pansrede og alle lavet af den samme italienske mester. kisten skulle indeholde mellem 15.000-20.000 Joachimsdalere og have en samlet vægt på 600-700 kg. Dette betyder at hver daler må veje ca. 30 gram.

I en avisartikel i Aarhus Stiftstidende fra 1954 står der at skatten skulle indeholde guld og sølv til en værdi af nær 1 million Kr.

Et tøndebånd, muligvis fra et brændevinsanker, der blev fisket op fra søen under en skattejagt i søen i1954, har givet anledning til spekulationer om at skatten muligvis er transporteret rundt i små tønder eller træfustager.

I 1963 kan man læse i Århus Stifts årbøger at den danske hær af lejesoldater i 1639 til 1646 skulle aflønnes af en kasse forvaltet af generalkrigskommissarius Knud Ulfeld. Beløbet som blev transporteret og udbetalt månedligt, skulle udgøre ca. 20.000 rigsdaler i møntet sølv.

 

Placering:
Hvor ligger skatten så gemt? Dette er jo nok det mest interessante spørgsmål, i hvert fald i skattejæger sammenhæng.

I de gamle sagn står der bl.a.: "I den vestre ende af Solbjærg Sø skal ligge en krigskasse. Den ligger i linjen mellem Stilling kirke og Gram by". Et andet sted står der: "Folk har fortalt, at der er sat en kiste fuld af penge ned i Stilling Sø omme ved Gram-siden". Endelig findes der et sagn der siger: "Det skal være sat på en vogn, og den har de så rulleret ned i søen fra banken".

I Johs. Therkelsens novelle fra 1929 bliver stedet hvor skatten skulle være sænket ned mere specifik. Therkelsen skulle efter sigende have skrevet novellen på baggrund af tidsrøvende arkivstudier. Der står at der skulle være taget mærke af stedet og at kassen er sænket gennem isen et par hundrede Alen fra land, i linie med Stilling kirketårn og den vestligste gaard i Gram.

I 1954 står der i Aarhus Stiftstidende at skattejægeren Jan Uhre og hans assistent søgte efter skatten med talrige dyk på ovennævnte skattelinie 120 meter (ca. 200 Alen) fra land, på kirkesiden. De fandt aldrig skatten.

Vi har selvfølgelig i egenskab af skattejægere, selv forsøgt at komme en placering af skatten lidt nærmere: En vandstandssænkning af søen på ca. 1,5m, der fandt sted i 1930èrne, vil på grund af søens skrå bredder, flytte afstanden fra skatten og ind til land et godt stykke. Afstanden bliver derved kortere. Det havde Jan Uhre ikke taget højde for i sin skattesøgning i 1954. Vi har desuden fundet oplysninger i gamle nedskrevne sagn, der giver tydelige vidnesbyrd om en anden placering af skatten end den Jan Uhre og andre skattejægere hidtil har troet er den rigtige. Den placering holder vi af gode grunde for os selv.

 

© krigskassen.dk