Dato: 25.4.2006

Log nr.: 11

Felt nr.: ? og ?

Deltagere: Lars, Claus

Overflade temp.: Ikke målt

Sigtbarhed: Ca. 1,5m

 

·      Vejret var tørt med jævn vind fra syd øst. Det blæste for meget til at vi kunne styre kameraet 2 mand, så vi opgav at tage det med.

·      Vi var på søen fra kl. 11 til kl. ca. 15

·      Da vi ikke kunne filme valgte vi at følge det tip om to pistoler der skulle være smidt i søen for få år siden.

·      Vi eftersøgte dem på det angivne sted med vandkikkert samt en stor magnet som vi bumpede hen over bunden.

·      Vandkikkerten gav ikke meget resultat, da vandet allerede er temmelig uklart pga. alger. Vandkikkertens sider er gennemsigtige og giver derfor genskin i bundglasset. Den bør males matsort indvendig for at undgå dette.

·      Magneten var derimod mere effektiv, og vi fik et par gange ”bid” ud for det angivne sted i en metalgenstand, som dog ikke kunne hænge fast i magneten hele vejen op til overfladen.

·      Placering og vægt kunne godt passe med en pistol, men det får vi ikke svar på denne gang. Vi har mærket os stedet og mener at vi kan finde den igen.

·      Claus vil arbejde på at få fat i en meget kraftigere magnet til næste gang vi tager ud i dette felt, så skal vi nok få den op.

·      Magneten fangede dog fint mindre genstande af jern. F.eks. enden af et jernrør, samt nogle sammenbundne møtrikker.

·      Magneten bliver fuldstændig fuld af jernspåner af at blive trukket over søbunden, så der må virkelig være smidt meget jernskrot i søen i tidens løb.

·      Spiste frokost ved land og tog derefter over til søgefelt ? hvor vi også søgte med magneten. Her fangede vi en stor gammeldags åregaffel af jern i fin stand.

·      Vi talte om at lave en bedre pumpe til gummibåden. Claus kigger på sagen.

·      Gummibåden er nu henlagt ved Claus, så vi hurtigt kan komme på søen.

 

                         © krigskassen.dk