Dato: 25.6.2005 |
Log nr.: 05 |
Felt nr.: ? |
Deltagere: Claus, Lars, Kjeld |
Overflade temp.: 19,5 grd. C |
Sigtbarhed: 1,5 m |
· Tog ud med ny teleskopstang til kamera. Virkede perfekt. Kameraet kunne dog godt pege lidt nedad, da det var svært at se hvor langt vi var fra bunden.
· Stangen giver mulighed for at pege præcis på det vi ønsker at filme. Den giver også mulighed for at ”scanne” bunden i zig zag i sejlretningen når vi driver langsomt af sted.
· Der var alt for meget vind fra nord vest, hvilket besværliggjorde vores placering på vragene, som vi kunne se på ekkoloddet.
· Forsøgte at placere os ved hjælp af hovedankeret og to kasteankre, hvilket var nærmest umuligt. Kasteankrene slap bunden.
· Fik dog filmet et af vragene på dybt vand (træ med nitter). Videooptageren var desværre ikke tændt. Lars sad ved fjernsynet.
· Fjernsynet er nu sat op på en mælkekasse mere, så arbejdshøjden passer bedre.
· Kamera røret var desværre blevet utæt (forkert lim ved kabelgennemføringer). Claus retter fejlen.
· Kjeld mener at kunne styre båden præcist ved at sidde placeret i båden som en almindelig roer. Dette prøves næste gang.
· Vi fandt den oprejste tønde på ekkoloddet. Var alt for tæt på land til at være ”objektet”
· Satte båden på trailer. Dette fungerer ikke særligt godt, da den måtte skubbes på plads flere gange på vej hjem.
· Det viste sig at vi blandt andet havde filmet en tønde (liggende). Den lignede overhovedet ikke ”objektet”
© krigskassen.dk